For en måneds tid siden skrev Pernille Redder et nyhedsbrev om
✨vigtigheden af at kende sin subgenre som forfatter✨.
Det har jeg ikke kunne få ud af hovedet. Så jeg har fået lov til at låne et uddrag af nyhedsbrevet og sætte lidt bogtekniske ord på.
I gamle dage - vi snakke helt tilbage i 2010 og deromkring - dengang hvor bøger af papirer mest var noget man købte i en boghandel eller lånte på biblioteket - dengang var det dygtige bibliotekarer og passionerede boghandlere, der sørgede for, at de rigtige bøger stod på de rigtige hylder og blev præsenteret for de rigtige læsere.
Sådan helt i pap:
- Forfatterne skrev bøgerne.
- Forlagene fik dem gjort klar til verden.
- Boghandlere og bibliotekarer fik dem i hænderne på læserne.
Nu er året 2024.
Godt halvdelen af det kommercielle bogmarked er blevet digitalt. Boghandlere lukker på stribe og bibliotekerne kæmper for at få midlerne til at slå til.
I pap:
- Forfatterne skriver stadig bøgerne.
- Forlagene gør dem stadig klar til verden.
- Men opgaven med at få dem i hånden på læserne er blevet en anden. Det er blevet forlagets opgave - og det er blevet en digital opgave.
Forlagene er bestemt stadig lige så dygtige og passionerede til deres del af at sætte bogen i verden.
Og den del handler meget sjældent om datahåndtering og internationale dataudvekslingsprotokoller, som er det, der skal til for at opretholde en sund digital forsyningskæde, der holder hånden under en hel branche.
Der er ingen lagerstyring eller oplagsstørrelser på digitale bøger. Der er til gengæld virkelig meget data, der skal holdes styr på. Dynamisk data, som skal holdes ved lige og opdateres.
Lidt mere pap:
- Det samme produkt - bogen - kan nu fås i tre emballager - papirbog, e-bog og lydbog - og de skal alle ud på hver deres hylde med hver deres filer og data.
Men hvordan rammer man den helt rigtige hylde, når antallet af hylder er uendeligt?
Og hvordan kan din bog stå lidt flottere, lidt længere fremme på den hylde, når der også er uendeligt med plads?
Alt for mange bøger lander i en kategori, der hedder "generel skønlitteratur".
(Hvor mange? Det er vi også ved at finde ud af - men mange. Tusindvis.)
Tid til pap:
- Jo mere præcis kategorien kan blive, jo bedre står din bog på hylden.
- Jo lettere finder den sin rette læser.
- Jo lettere er bogen at sælge.
Som branche er vi enige om, at vi skal have mindre "generel skønlitteratur" og mere "exofiktion". (Måske ikke lige præcis exofiktion, men i hvert fald mere præcise kategoriseringer.)
Og for at det kan ske, skal det blive lettere at finde rundt i.
Og nårh ja, derfor har jeg nu oversat alle manglende eller misvisende dele af klassifikations-standarden THEMA til dansk. Den er ikke udgivet endnu. Den skal lige til gennemgang. Men NÅR den udkommer, så skulle det gerne blive meget lettere at finde den helt rette hylde til sin bog.
Og ellers må man gerne spørge 🤗
Comments